Gran- og fyrrenåle te
Share
DIY til gran- og fyrrenåle te og de positive egenskaber for kroppen
Velkommen til bloggen fine aroma sjæl.
Det er skønt, at du er interesseret i at lave grannåle te!
Her i indlægget har jeg lavet en guide til, hvordan du laver te af grannåle, og hvilke positive egenskaber den har for dig,
Grannåle te er en gammel tradition, med potentielle sundhedsmæssige fordele. Jeg kommer ind på hvilke længere nede i indlægget.
Kan jeg finde friske grannåle hele året?
Ja, grantræer er stedsegrønne, hvilket betyder at de beholder deres nåle hele året rundt. Så du kan finde friske grannåle uanset årstiden, dog vokser træet mest i foråret og om sommeren.
- Friske nåleskud: De friske og nyeste nåleskud på træet er ofte lidt lysere i farven
- Ældre nåle: De ældre nåle kan blive mørkere og mere stive. De indeholder stadig æteriske olier og andre gavnlige stoffer, men smagen kan være mere bitter.
Tips til at finde friske grannåle:
- Kig efter nåle, der er lysegrønne og bøjelige / bløde.
- Vælg nåle fra grønne grene, der sidder højt på træet, da de ofte er mere udsat for sollys og dermed er rigere på næringsstoffer.
- Undgå at samle nåle fra træer, der er tæt på veje eller forurenede områder.
- Spørg en skovejer eller naturvejleder om lov, hvis du er i tvivl om, hvor du må samle grannåle.
- Saml kun det, du har brug for, og vær respektfuld over for naturen.
Kan jeg bruge alle slags gran?
Det korte svar på om du kan bruge alle slags gran er - NEJ.
Undgå;
Hvilke typer af gran er bedst?
De to typer af gran jeg synes der er bedst her i Danmark og som jeg vil anbefale sig at prøve, er;
- Rødgran: Nålene er lange og har traditionelt været brugt i naturmedicin til at lindre hoste, forkølelse og andre luftvejsproblemer, duften er skøn og aromatisk og kan have en positiv effekt på dit humør og velvære.
- Sitkagran: Nålene har en frisk, citrusagtig duft.
Prøv eventuelt også at blande dem.
Sådan laver du te af grannåle- og eller fyrrenåle.
- Saml friske grannåle: Vælg et sted, hvor du ved, at grantræerne ikke er sprøjtet med pesticider eller andre kemikalier.
- Rens nålene: Skyl nålene grundigt i koldt vand.
- Hak nålene: Hak nålene fint for at frigive de æteriske olier og smagsstoffer.
- Bryg teen: Tilsæt 1-2 teskefulde hakkede grannåle til en kop kogende vand. Lad teen trække i 5-10 minutter.
- Si teen: Si nålene fra, inden du drikker teen.
- Smag til: Du kan søde teen med honning eller sirup, hvis du ønsker det.
Tips:
- Du kan også bruge tørrede grannåle, men de skal trække i længere tid (ca. 15-20 minutter).
- Ønsker du en mere intens smag kan du koge nålene i et par minutter, inden du lader teen trække.
- Du kan også prøve at blande grannåle med andre urter, f.eks. mynte eller ingefær, for at skabe en unik te blanding.
- Prøv at blande fyrre- og grannåle for en unik smagsoplevelse. Fyrrenåle er i sig selv mere bitre og citrusagtige, nogle synes næsten sæbeagtige.
- Tilsæt honning, citron eller lidt af din favorit te blanding til din gran- eller fyrrenåle teen, for at ændre smagen.
Positive egenskaber:
Grannåle er rige på bl.a. C-vitamin og antioxidanter og andre gavnlige stoffer. De har traditionelt været brugt til at:
- Styrke immunforsvaret: C-vitamin og antioxidanter kan bidrage til et stærkere immunforsvar.
- Lindre luftvejsproblemer: Grannåle kan have en slimløsende effekt og lindre hoste og forkølelse.
- Reducere inflammation: Grannåle har anti-inflammatoriske egenskaber, der kan lindre smerter og hævelser.
- Øge energien: Grannåle kan virke opkvikkende og give et energi boost, hvilket er skønt her i den mørke tid.
- Forbedre humøret: Duften af gran kan have en positiv effekt på humøret og lindre stress.
Husk:
- Det er altid en god idé at konsultere en læge eller anden sundhedsprofessionel, før du bruger grannåle eller andre urter medicinsk, hvid du har helbredsmæssige udfordringer, da grannåle kan interagere med visse typer medicin
- Gravide og ammende kvinder bør undgå at drikke te af grannåle.
Nyd din grannåle te, og oplev de positive effekter af naturens kraft!